|
Tips & TricksHar du nogle gode tips & tricks til livet på Flintebakken, så meld dem ind her og del dem med dine naboer. Fortæl os om håndværkere du gerne vil anbefale til din nabo eller nem vedligehold af huset eller haven.
Følgende tip er meldt ind:
Ideér til sikring mod oversvømmelse i stuenVi var blandt dem, der ved skybruddet havde oversvømmelse i stuen. Vandet var med al sandsynlighed kommet ind ved skråvinduerne, løbet ned i skunken (hvor vandet således ikke kunne ses) og videre ned gennem loftet i stuen. Efterfølgende checkede jeg skråvinduerne (jeg havde endda tagplader af for at kunne undersøge det grundigt) og konstaterede, at skotrenderne (renderne ved siden af og over skråvinduet) var fulde af mos. Dette har sandsynligvis forårsaget, at vandet ikke har kunnet løbe væk fra skråvinduerne men i stedet er løbet over kanten af skotrenderne og ned i skunken.
Jeg anbefaler derfor, at skotrenderne ved skråvinduer renses for mos. Jeg tror (og håber), at dette vil forhindre oversvømmelse ved næste skybrud.
Rensning af terrassenGreta og Per i nr. 62 har fået renset terrassen for alger, med et meget overbevisende resultat. Arbejdet blev foretaget af firmaet ALGE-STOP. Vi har samtidigt valg at få foretaget en imprægnering også. Vi har ingen før og efter billeder, men klik ind på dette link og se tilsvarende eksempler, eller kom forbi nr. 62 og se resultatet selv. Vi kan stå inde for, at billederne på hjemmesiden ikke er fup.
Udskiftning af varmevekslerHvis du har brug for at udskifte varmeveksleren, der forsyner
boligen med varmt vand, kan det oplyses, at Vejlby Bad allerede
har skiftet et par stykker, og derfor kender arbejdets omfang.
Vi har derfor bedt dem komme med en uforpligtende tilbud på
udskiftning af vekslere, og svaret lyder på 7.750 kr.
(2010 - priser)
Afhjælp lugtgener i badeværelsetI nr. 8. har der været lugtgener i badeværelset. Årsagen til lugtgener kan skyldes, at gummiringen
ved vandlåsen er tæret og faldet af.
Få en central støvsugerI nr. 48 har de installeret en central støvsuger. Indenfor er der en 12 meter slange, der kan nå rundt i hele huset. Den opbevares smart under trappen. Støvbeholderen er monteret udenfor. Prisen for en central støvsuger er 3.500 - 5.000 kr. Det tager et par timer at montere den selv. Man sparer støvsugerposer og støvsugerarbejdet bliver nemmere, når man ikke skal bugsere med støvopsamleren.
|